USA – Peter Work – Work, work, work
Peter Work har arbejdet sig gennem USA. Men efter den 11. september 2001 opgav han det travle forretningsliv og slog sig ned på en ranch for at dyrke vin.
Harvest of joy” er navnet på en amerikansk bestseller fra 1998. Høsten af glæde. Bogen handler om Robert Mondavi, der i 1960′ erne åbnede et winery i Napa Valley og gødede jorden for Californiens senere succes som vinland. Det er en bog, der passer så godt ind i den amerikanske sjæl, som “Det forsømte forår” passer ind i den danske.
Undertitlen på bogen er “How the good life became great business“, og det var den titel – den tanke – der fik danske Peter Work til at flytte fra et hektisk forretningsliv i Los Angeles til en vinranch i Santa Barbara få dage efter terrorangrebet i september 2001.
»Nogle gange er det godt at få et spark bagi, så man spørger sig selv: Hvorfor er det, at jeg går og laver det, jeg gør? Normalt forfølger man ikke sine drømme så ekstremt, men det virkede som den eneste rigtige løsning,« fortæller den 52-årige Peter Work.
Han flyttede til USA 13 år tidligere, i 1988, som virksomhedskonsulent for Price Waterhouse i New York. Ønsket om at bo fast i USA havde han haft, siden han i forbindelse med sine ingeniørstudier på Danmarks Tekniske Universitet var udviklingsstudent i et år på Princeton University i New Jersey.
»I det år lærte jeg en del om USA og syntes, at det var et dejligt land. Så jeg ville meget gerne tilbage igen. Meningen var sådan set, at jeg bare ville bo der i to-tre år, men så blev jeg altså hængende,« siger Peter Work.
Jobbet i New York gik ud på at udvikle systemer, så forskellige Wall Street-virksomheder lettere og mere fordelagtigt kunne udveksle betalingsstrømme i andet end rå dollars. De såkaldte swaps, der dengang var et relativt nyt fænomen.
»Det var knaldhamrende hårdt arbejde. Jeg arbejdede seks dage om ugen, 12-14 timer hver dag og spiste frokost og middag på mit kontor.
Men det var skægt,« forklarer Peter Work, som også brugte sin ingeniørbaggrund til at udvikle mere enkle brugerflader til Price Waterhouses computersystemer.
Hans ekspertviden førte ham fra det ene projekt til det næste, fra kontoret i New York til Miami, Dallas og Denver, inden han i 1992 blev overflyttet til Los Angeles, hvor han mødte sin kommende hustru, Rebecca.
To år senere blev Peter Work headhuntet til Disneykoncernen.
Som it-direktør skulle han få Anders And & Co. til at surfe højt på den nye internetbølge. Han etablerede et globalt netværk mellem alle koncernens afdelinger, forkortede vejen ud til Disneys licenstagere, blev direktør for strategisk teknologi og arbejdede fortsat de fleste af døgnets timer.
»USA er bare mulighedernes land. Hvis man har lyst til at smøge ærmerne op og arbejde hårdt, bliver man modtaget med åbne arme. Det er et dejligt sted at knokle og se resultatet af arbejdet, for pengene bliver jo ikke spist op af skattevæsenet. Det er ikke nogen restriktion at være udlænding, tværtimod.
Jeg har været så heldig at møde en masse mennesker undervejs, der har lært mig meget,« fortæller Peter Work, som blev introduceret til sit næste job af netop sine gode bekendtskaber.
Milliardeventyr I 1999 lod han og Rebecca sig overbevise om et koncept, som seks venner drøftede med dem. Ideen bestod i at personalepleje til store virksomheder, så de selv slap for bøvlet med at håndtere aflønninger, personalegoder, forfremmelser, rekrutteringer, udviklingskurser, intranet og det hav af individuelle ordninger, der kendetegner det amerikanske arbejdsmarked.
De otte venner skrabede en startkapital på 100 mio. dollars sammen, og efter blot få måneder skrev deres nye firma, Exult, under på en syvårig kontrakt med BP til 600 mio. dollars. Derefter gik Bank of America med til 10 år og 2 mia.
dollars, og så lod Exult sig børsnotere på Nasdaq og voksede hurtigt til knap 2.000 medarbejdere.
»Der gik kun 14 måneder fra en god idé til en offentligt noteret virksomhed. Det var en god måde at starte et firma,« konstaterer Peter Work.
Han lod sig blandt andet aflønne gennem aktieoptioner og havde sammen med Rebecca udsigt til en enorm fortjeneste, inden dotcomboblen bristede og fjernede en stor del af deres kursgevinst.
Det var ikke det eneste, der bristede i de år. Den amerikanske usårlighed gjorde det samme. I september 2001 var de to ved at forberede et koncept til en potentiel kunde i Newark lige uden for New York. Gennem et par uger fløj de hver mandag aften fra vestkysten til østkysten, landede tidligt tirsdag morgen, arbejdede fra et kontor i Newark i flere dage og fløj tilbage om fredagen.
»Tirsdag den 11. september landede vi i Newark kl.
6.30 om morgenen. Jeg havde aftalt et møde i Wall Street kl. 9, men dagen forinden på vej til lufthavnen ringede min sekretær og fortalte, at mødet var aflyst. Hvis jeg skulle have været til mødet, ville jeg have taget toget fra Newark Station til World Trade Center, hvor jeg ville være ankommet 8.45. Første fly ramte 8.46,« fortæller Peter Work om sin oplevelse af terrorangrebet.
Fra kontoret kunne han og Rebecca se en grå søjle af røg stige op over Manhattan.
Kontoret blev kort efter evakueret, men udsigten var den samme fra hotelværelset, og de kunne kun tænke på at komme hurtigst muligt væk. Alle flyafgange var aflyst, så efter et par dages frustrerende venten lejede de en bil og kørte med to kolleger hele vejen fra New York til Memphis, hvorfra de kunne flyve hjem til Los Angeles og Rebeccas søn.
Mellem vinranker Da de nåede tilbage, kørte de op langs Stillehavskysten til Santa Barbara, hvor Peter Work og Rebecca et par år tidligere have købt et stykke land. De boede i en campingvogn og brugte et par dage til at tænke over deres liv. De blev hurtigt enige om, at de havde fået nok af det travle forretningsliv og ville gøre som Robert Mondavi i “Harvest of joy” – finde det gode liv i vinmarkerne og forvandle deres fælles passion for vin til en forretning.
I slutningen af 2001 forlod de begge Exult, der to år senere blev opkøbt. De byggede et hus på ranchen og lærte håndværket fra bunden af en bekendt.
Nu, ni år senere, producerer de årligt cirka 50.000 flasker vin af mærket Ampelos – det græske ord for vinstok.
Hver morgen vågner Peter Work tidligt af sig selv og går som noget af det første en tur rundt mellem vinrankerne.
Resten af dagen tager han sig af alle de opgaver, der nu engang skal løses i et winery, og om aftenen nyder han af og til et glas af sin egen vin.
»Der er ikke længere en klar adskillelse mellem mit job og min fritid, så jeg tænker ikke over, hvor meget jeg arbejder.
Hver dag består bare af en følelse af at være enormt stolt over det, vi har opbygtilbyde get,« forklarer Peter Work, der i tre år har distribueret vinen til Danmark, som han besøger et par gange om året for at se sine søskende.
Danmark er Ampelos’ tredjestørste marked efter Californien og Texas, og vinen optræder på menukortet hos en række af landets mest eksklusive restauranter – blandt andre Søllerød Kro, Falsted Kro og Kokkeriet.
»Tingene hænger fint sammen nu. Det er ikke fordi, det er en kæmpe guldgrube, men det er heller ikke særligt relevant, for vi har fundet det, vi vil lave resten af livet. Vi har fundet noget, som vi har skabt fra bunden og vil blive ved med at lave, indtil vi en dag falder ned fra stolen.«.
rede@jp.dk
Fakta: VINEN
Ampelos
Peter Works vinmark er den første i USA, der har opnået et tredobbelt certifikat som både økologisk, biodynamisk og bæredygtigt landbrug. Navnet Ampelos bruger han også til sit ferieresort på den græske ø Folegrandos, hvor hans søster bor. Læs mere på ampeloscellars.com og ampelosresort.com.