I efteråret 2008, da den islandske krone var i frit fald, og den islandske fest endegyldigt var forbi med en udlånsgæld, som langt oversteg landets BNP, gjorde danske Martin Olesen sig umage med at sætte streger under, hvad han var: datanørden. Ikke rådgiveren, ikke børsmægleren, ikke bankdirektøren.

Ganske vist var han ansat i Islands Landsbanki, men han, nørden, havde ikke haft hænderne på rattet, mens Islands optimisme var på sit højeste, og bankerne med Martin Olesens egne ord »investerede og lånte penge ud på for spinkelt et grundlag. Det var ikke svært at kvalificere sig til at få et lån.« At være tilknyttet en forhadt banksektor var ikke behageligt. »Jeg kunne ikke gå ud og forsvare, hvad banken havde gjort. Jeg måtte undskylde på bankens vegne, og det gjorde jeg ofte. Mange folk mistede jo nærmest alt, hvad de ejede,« siger han.

Martin Olesen kom til Island i 2006, hovedsageligt for at komme tættere på sin søn, som han har fra et tidligere forhold med en islandsk kvinde. Hende mødte han, da han i 2001 arbejdede på Island i en anden branche, som efter stor optur også endte med at være sæbebobbel-tynd: itbranchen.

Han blev ansat i Landsbanki, hvor han arbejdede med risikostyring. Han lavede beregninger, som økonomerne og rådgiverne kunne træffe deres beslutninger ud fra. Dermed kunne han se, hvor meget “risky business” den islandske banks praksis var. »Jeg kunne se, hvordan vi havde et stort indlånsunderskud, og mange andre lande var jo også begyndt at påpege, at Islands økonomi ikke kunne fortsætte, som den gjorde, men jeg kunne ikke følge mine risiko-analyser ind i systemet og se, hvor langt de kom frem,« siger han. »Jeg så det hele fra første parket. Opgangstider og overmodet, fallitten og massefyringerne og nu: stabiliseringen og genopbygningen«.

Lever af risiko

Inden Martin Olesen emigrerede til vulkanøen, læste han alt, hvad der stod i aviserne om Island, han læste Danske Banks kritiske analyse, “Gejser-krisen”, hvor Island blev sammenlignet med en gejser, der var på nippet til at gå i udbrud. »Fra et lidt egoistisk synspunkt var det jo fint. Jeg lever ikke af opgangstider, jeg lever af risikostyring. Hvis der er stor usikkerhed, er der ofte også arbejde til mig,« siger han.

Men islændingene virkede ikke bekymrede over en potentiel finanskrise, faktisk var opturen stort set stadig uimodsagt inden for kysten. »Der var ikke nogen på vores egen ø, der gad at ødelægge festen. Men jeg sad der med mine beregninger og min risiko-regnemaskine og kunne godt frygte, hvor det bar hen,« siger Martin Olesen.

Han undgik at investere i islandske aktier. »De fleste af mine kolleger havde talrige, snedige investeringer for lånte penge. Jeg havde en bankbog. Jeg skulle høre en hel del bemærkninger for at være »ham dansker-kyllingen, som ikke kunne slå til og gribe en chance, selvom den lå lige foran ham«. Men det har reddet mig,« siger han. »Jeg kender en del, der har brændt sig alvorligt. Det er ikke noget, man taler så højt om. Men jeg er da sikker på, at var jeg kommet til Island, da min søn blev født i 2003, så havde jeg også investeret rub og stub,« siger han.

Fra biler til buskort I dag er Islands krise ligeså virkelig som resten af den vestlige verdens. Landet kæmper stadig med gæld og arbejdsløshed. Tidligere statsminister Geir Haarde er blevet kendt skyldig i ét af fire anklagepunkter, som omhandler, hvorvidt han var ansvarlig for Islands finanskrise.

Martin Olesens arbejdsplads, Landsbanki, har også ændret sig markant. »Det eneste, banken i dag har tilfælles med banken dengang, er navnet. Hele ledelseslaget er udskiftet. Samfundsansvaret bliver endelig taget alvorligt,« fortæller han. F. eks. er frynsegoderne ikke som i de glade ekstasetider op til krakket. »Dengang kunne man få sin egen parkeringsplads i centrum. I dag kan man få et buskort eller et tilskud til at få repareret sin cykel,« siger han.

I de seks år, mens Martin Olesen har befundet sig i Reykjavik, er der meget, der er faldet. Den islandske krones værdi, aktierne, en regering, som blev krævet holdt til ansvar. Men begejstringen for landet er ikke faldet, for befolkningens mentalitet, for naturen som rasende dominant.

Fakta: BLÅ BOG

Martin Olesen Født i 1971.

Far til en søn på otte år.

Uddannet fra Landbohøjskolen.

Har beskæftiget sig med dataanalyse, blandt andet ved SAS Institute og Dong.

Siden 2006 bosat på Island og ansat i Landsbanki som programmør inden for risikostyring.