I det øjeblik man giver penge for noget, forventer man at få noget retur for sin indsats. Man kan ikke købe sig til et netværk - det skaber man ved at være åben overfor andre, lytte til deres behov og hjælpe med at finde løsninger og relevante kontakter. Det ligger selvfølgelig i ånden, at man til enhver tid kan - og bør - stille spørgsmål bede om hjælp! "Det er ikke hvem du kender, eller hvem som kender dig. Det handler om hvem og hvor mange du har hjulpet." Jesper Løvendahl, stifter af DABGO
DABGO netværket blev stiftet i New York, USA, i efteråret 2006, hvor Jesper Løvendahl tog initiativ til den første netværksgruppe DABGO Nordamerika. I Januar 2007 sluttede Dan Trampedach, bosiddende i Zurich, sig til initiativet og DABGO grupper blev etableret globalt. Målet var (og er) at bygge et globalt forretnings-/erhvervsnetværk - drevet af medlemmer på pro bono basis. På 14 år er netværket vokset til over 12.000 medlemmer. Vi mødes hver den 1. onsdag i måneden i 40 byer på tværs af 6 kontinenter. DABGO drives af godt 100 frivillige ildsjæle på pro bono basis. Via Facebook grupper og Linkedin når DABGO ud til mere end 50.000 danskere internationalt. DABGO er Danmarks mest aktive og største diaspora organisation.
Missionen er gennem en kerne af Internet-baserede værktøjer samt fysiske aktiviteter og arrangementer, at skabe muligheder for danskere ved at styrke deres – og dermed Danmarks – netværk og relationer internationalt. Herunder at engagere medlemmerne i at netværke mere effektivt, støtte op omkring lokale danske initiativer, skabe større præference for at handle dansk og ikke mindst gøre danskere i udlandet til gode ambassadører for Danmark som et godt sted at gøre forretning og investeringer.
…er at være aktive og synlige i minimum de 20 vigtigste danske eksportmarkeder og derigennem aktivt bidrage til det bedst mulige fundament for dansk international handel/eksport, kraftig forøgelse af antallet af internships for danske studerende i udlandet, forbedring af danske forretningsfolks internationale karrieremuligheder og forøgelse af internationale investeringer i Danmark. DABGO skal være “stedet”, som binder Danmarks erhvervsliv og ungdom sammen med Danmarks internationale forretningsnetværk. Et sted som skaber et overblik over Danmarks internationale sociale kapital, viden og kontakter til Danmark og danskernes lokale/globale fordel.
Jeg er ret forbløffet over hvor bredt og alligevel fokuseret, Dabgo spænder
The DABGO network sets out to facilitate interaction between Danish companies/employees, thus creating a knowledge sharing community for the better of Danish interests in general. A great idea with a great purpose!
DABGO is a great tool that connects Danes in a part of the world, where it is not as much to what you know but rather who you know that counts.
75% af medlemmerne er ledere, executives eller virksomhedsindehavere. Alle er erhvervsaktive danskere, hvoraf langt størstedelen er udeboende, og en mindre del er hjemvendte med minimum to års udlandsophold bag sig.
Netværket dækker alle (beboede) kontinenter. På forsiden kan du søge efter lokale netværksgrupper og og under "Stamborde" de fysiske arrangementer.
Virksomheder i absolut alle størrelser, brancher og geografier er repræsenteret af medlemmerne. Som eksempler kan nævnes Royal Scandinavia, Nokia, Danfoss, TDC, Microsoft, Ericsson, Sunrise, Grundfos, Vaekstfonden, ECCO, Triumph, Hugo Boss, Roche, LEGO, Nike, Carlsberg, IBM, Ebay, Bang & Olufsen, World Economic Forum, Arla, Chiminova, Morgan Stanley, Electrolux, Chicago Tribune, Young & Rubicam, DACC, Danish Ministry of Foreign Affairs, Oticon, Credit Suisse, Computer Associates, Novo Nordisk, Yahoo, Nordea, Jyske Bank, Nycomed, Cisco, MTV, Google, Degussa, Novozymes. Listen er uendelig lang...
Johan er Co-founder & CEO i INDIVIDUALS og er netop blevet valgt ind i bestyrelsen - og fra først at være blevet vores globale koordinator med fokus på at styrke Stambordene rundt i verden, så har han nu taget i mod udfordringen som DABGOs nye Generalsekretær.
Hans virksomhed INDIVIDUALS er en konsulentvirksomhed specialiseret i young professionals. De tilbyder karriereforløb for ambitiøse unge i både Danmark, Kina og resten af verden, samt rådgiver virksomheder i, hvordan man forstår, fastholder og udvikler den unge generation.
Johan brænder for at hjælpe unge danskere med deres karriere i udlandet og retur. En passion som han ikke kun har i sin virksomhed, men også i sin fritid.
Josefine har 13½ års erfaring som udlandsdansker i England. I England gik hun på en europæisk skole, læste sin bachelor i geografi og arbejdede til sidst som copywriter. I 2017 flyttede hun til Danmark for at læse en kandidatgrad i Cognition & Communication på Københavns Universitet.
Til daglig arbejder Josefine som selvstændig og laver kommunikation, marketing og medieanalyser for danske og udenlandske kunder. Josefine vil gerne være med til at fremme alle de fantastiske kvaliteter udlandsdanskere har og videreudvikle det stærke DABGO-netværk.
Uddannet Cand.merc. International Marketing & Management fra CBS i 2018. Jeg har en baggrund i service- og rejsebranchen hvor jeg senest har arbejdet 7 år som stewardesse hos SAS og to år som Product Manager i skiinstruktør virksomheden Snowminds.
Jeg er bosat i København, men som barn boede jeg en årrække med mine forældre i Genève og i dag kalder jeg også Bruxelles mit hjem hvor mine forældre bor på 17. år, og hvor jeg selv gik på Europaskolen i to år. Derudover har jeg boet og arbejdet i mindre omgange i Frankrig og England, både i forbindelse med sabbatår og udvekslingsophold i løbet ad mine studier.
Camilla er netop ved at færdiggøre sin bachelor i Kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Igennem sin uddannelse har hun tilbragt et semester som udvekslingsstuderende i Hong Kong samt et semester som Marketing- og Kommunikationspraktikant på det danske generalkonsulatet i Chicago. Camilla har altid været nysgerrig på verden, og hvad den har at byde på. Så for hende var det en oplagt mulighed at benytte hendes studietid til at få en forsmag på, hvordan det er at bo og arbejde i udlandet.
Det er igennem disse udlandsophold, at Camilla blev bevidst om DABGO, samt hvad et dansk netværk betyder for en udlandsdansker. Derfor vil hun gerne dele sine erfaringer og oplevelser med andre nysgerrige danskere som hende selv, og derigennem bidrage til at udbrede DABGO-netværket.
Neel har 13 års international erfaring fra flere udlandsophold i Holland, Tyskland samt De Forenede Arabiske Emirater. Det var i Dubai Neel fik kendskab til DABGO, så da hun flyttede tilbage til Danmark i januar 2018 var det oplagt at deltage i København. Neel har tidligere været retur i Danmark i et par år, hvor hun ligeledes arbejdede internationalt, dog mest i Asien og USA.
Neel arbejder til daglig hos Lagkagehuset A/S som Head of Group Finance & IT.
Mikkel har mere end 22 års erfaring fra den maritime industri, hvor han arbejder som VP hos PJ Diesel Engineering A/S (www.pjdiesel.dk). PJ Diesel er en familie virksomhed der servicerer motorer i handelsflåden og kraftværker world-wide.
Mikkel startede DABGO stambordet i Montreal i 2010, efter at have stiftet bekendtskab med DABGO i New York. Det blev til 6 måneder i USA, efterfulgt af 3,5 år i Canada. Da Mikkel returnerede til Danmark i 2014 overtog han stambordet i København som han stod frem til 2017. Fra 2017 til 2019 var Mikkel Generalsekretær og med til at skabe den organisation og stærke team vi har i dag.
Mikkel modtog DABGO ”Networker of the year” i 2011 samt ”Booster of the year” i 2014 på vegne af DABGO København.
Klaus har 7½ år international erfaring fra ophold i Polen 6 år og fra Ukraine i 1½ år. Klaus flyttede til
Danmark tilbage i maj måned 2010 og blev herefter ansat i den Japansk ejede virksomhed Anritsu A/S. I
denne virksomhed blev Klaus`s internationale erfaring yderligere styrket gennem adskillige ture til Japan,
USA, UAE samt mange europæiske lande.
Klaus arbejder til dagligt i virksomheden Partneren ApS som Finance Director.
Jesper har 17 års international erfaring fra ophold i Singapore, Tyskland og USA. Jesper flyttede retur til Danmark i December 2016 så hans børn kunne få den største gave i livet som Jesper mener han fik, at vokse op i Danmark og få den danske mentalitet, kultur og sprog. Jesper ejer virksomheden ExpatRide International som hjælper expats med billeasing, leje og chauffør services globalt.
Jesper har siddet i bestyrelsen for Copenhagen Goodwill Ambassadør Korpset, Modtog i 2012 titlen som Honorary Copenhagen Goodwill Ambassador af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. Optaget i Kraks Blå Bog for hans indsats for Danmark, og han er tidligere Præsident for det Danske Handelskammer i New York.
Jacob er partner hos advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, hvor han til dagligt agerer som juridisk rådgiver og forretningsmæssig sparringspartner for mange danske og internationale erhvervsvirksomheder. Jacob har boet i USA, hvor han første gange stødte på DABGO.