Hvordan sikrer vi, at de unge talenter kommer hjem fra Kina igen?

Denne artikel kan også læses på Børsen.dk.

af Johan Hygum Hillers, Generalsekretær DABGO samt Co-founder og CEO for INDIVIDUALS.

 Jeg er selv ét af de unge erhvervstalenter, som Danmark hele tiden efterspørger for at sikre fremtidens vækst og velfærd. Men det kan være en stor frustration at tempoet er for langsomt herhjemme. Jeg kan rent ud sagt være bange for at hvis jeg først rejser ud, så kommer jeg aldrig hjem igen.

Jeg er lige nu i gang med min anden virksomhed, og fordi mit nuværende firma har mentorprogrammer for unge danske talenter i Kina, har jeg opnået en stor indsigt i, hvordan virkeligheden ser ud i storbyer og vækstcentre som Beijing og Shanghai. Vi besluttede i en meget tidlig fase, at vi skulle ud og møde de danskere, som faktisk kan nå det dobbelte på den halve tid.

Det interessante har dog været at observere, hvorledes unge danske erhvervstalenter, som har været i længere tid i Kina, kan have ekstremt svært ved at vende tilbage til det danske arbejdsmarked. Det skyldes, at de i løbet af tiden i Kina tillægger sig både en anderledes kulturforståelse, arbejdsmentalitet og ledelsesstil end den danske.

Den svære overgang fra Kina til København bør derfor rejse spørgsmålet: hvordan sikrer vi, at når man har tilrettelagt et liv med et højt tempo og store krav, at loftet ikke bliver for lavt i Danmark?

For tiden er der en markant vækst i antallet af unge erhvervstalenter, der i løbet af deres kandidat får mulighed for at komme i praktik eller skrive hovedopgave i Beijing eller Shanghai. I løbet af den periode får de unge ofte smag for kulturen og vælger at bosætte sig, men så begynder der et udskillelsesløb, de efterfølgende 3-6 år, som er ret interessant med henblik på, at vi ser de bedste blive hængende med egen virksomhed eller arbejder for ikke-danske virksomheder.

Ovenstående skal ikke ses som en kritik af den danske model, men det er helt afgørende, at vi også forstår og kan arbejde efter andre typer. Kina er ikke et ”kopiland” længere, men derimod en højteknologisk, 16-armet blæksprutte, som både kan tænke selv og opsluge viden undervejs. Når danske unge har lært sig at begå sig i dette miljø, så har vi en ressource, som er ekstrem værdifuld.

Et udmærket billede på dette er, at det tager kineserne lidt over 4 timer at tage toget fra Shanghai til Beijing og danskerne over 5 timer – eksklusive sporarbejde i Ringsted – at komme fra København til Aalborg. Afstanden som er tilbagelagt, er selvfølgelig også 900 km. længere i Kina.

De får de unge med fra Kina
Ekstrem omstillingsparathed, et flydende arbejdsliv og en benhård ledelsesstil er normen nærmere end undtagelsen i Kina. Ens jobbeskrivelse kan ændres fra dag til dag, og de konstante forandringer og det mindset, der udvikles som følge heraf, kan være vanskeligt for danske arbejdsgivere at håndtere, når erhvervstalentet vender hjem igen.

Det samme gælder forventningen til arbejdslivet, hvor det i Kina ikke blot er lange arbejdsdage fra 9-19, men også en selvfølgelig at man deltager i middage, konferencer, rejser og fabriksbesøg. Reelt bliver arbejde og fritid ét.

Endelig er der foruden omstillingsparatheden og arbejdstiderne en markant forskel indenfor ledelse. Hvor Danmark er langt fremme på ledelsesområdet, så er kineserne langt mere gammeldags og skolede. At skulle omstille sig fra en stærkt hierarkisk organisation til den flade skandinaviske model er ligeledes enormt vanskeligt for mange talenter.

Der findes masser af evidens for, at det er overordentligt gavnligt for både kompetencer og personlig udvikling med sådanne udlandsophold, men det vil i fremtiden kræve mere af dansk erhvervsliv og danske ledere at fastholde dem i en gavnlig, danske kontekst.

Vi skal opnå en dybere forståelse for virkeligheden i eksempelvis Kina, så de danske ledere er bedre klædt på til at skabe en mere glidende overgang fra Kina til København. Ellers risikerer vi, at det frem for at føre til videndeling og berigelse af dansk erhvervsliv i stedet afføder frustration og mangel på motivation hos de unge talenter til at vende hjem.