Udenlandserfaring – Hvordan vi ser dygtige unge blive misforstået herhjemme

I forlængelse af vores årlige Sommerstambord og vores fokusområder ”Succes i udlandet” og ”Er udlandserfaring noget værd” har Johan taget ordet og deler her hans erfaringer fra deres daglige arbejde i INDIVIDUALS – hvordan oplever de unge danskere at komme tilbage til det danske arbejdsmarked efter udlandsophold – til inspiration for alle generationer:

Udenlandserfaring

I INDIVIDUALS tog vi til London i 2016 fordi vil ville møde de unge danskere, som er rejst ud på eventyr. Møde personer som var taget væk fra trygge Danmark og taget ud hvor kultursammenstød er en del af hverdagen, og samfundsklasser ikke er støttet af velfærdsstaten. Fra London kom vi videre til Shanghai og senest til New York. Fællesnævneren uanset hvor vi er taget hen er, at det er lykkedes os at møde super ambitiøse og dygtige danskere i forskellige typer af brancher og med mange forskellige historier om karriere og livet generelt.

Det inspirerer os i den grad, når vi møder Kasper med hans restaurant i Shanghai og den anden Kasper med hans egen fabrik, nu flyttet til Bangkok, som producerer sandpapir til hele verden. Eller taler med de kommende tech-prinser i New York hos danske Templafy. Vi nyder at følge de mange danske young professionals på vej til – eller allerede er midt i – deres udlandsdrømme.

Men selvfølgelig er der også nogle af dem, der gerne vil hjem igen. Og årsagerne kan være mange. Vi hører blandt andet, at familien i Danmark bliver ældre – typisk bedsteforældre og forældre, som man gerne vil bruge mere tid med eller være tættere på. Men også hvordan man havde drømt om, at ens danske venner kom på besøg ude i verden, men ’rejseloopet’ viste sig at snævre sig kraftigt ind i takt med forpligtigelserne derhjemme er stødt stigende. Det kan også være noget med en kæreste, børn osv. Ligeså vel som det kan være direkte relateret til ens karriere i form af, at man vil prøve noget nyt, har fået et godt tilbud eller bare savner at arbejde i dejlige Danmark. Alle grunde der kan betegnes som værende menneskelige vilkår, der er ganske forståelige og almindelige.

Underordnet den bagvedliggende årsag til at vende hjem, er noget af det mest interessante for os, når vi opslugte lytter på, hvorfor mange er rejst ud i verden eller måske aldrig boet i Danmark, at det kan være lige så svært at lande i Danmark igen, som det var at lande i det pågældende land(e), man rejste ud til.

Et eksempel af mange

Vi hentede sidste år to unge amerikanere ind til en dansk virksomhed. De kunne i mine øjne ligeså godt have været unge udenlandsdanskere, som enten endnu ikke havde arbejdet i Danmark eller har haft meget lidt kendskab til det danske arbejdsmarked. For forskellen i nationalitet til trods er historierne er faktisk identisk med, hvad vi oplever, når danske unge kommer ”hjem” efter års udlandsophold.

Den første forhindring er den klassiske, nemlig sproget. Hvilket både er gældende for danskere der er vant til at tale i engelske termer eller i dette eksempel for amerikanere af oprindelse. De første kendetegn der viser sig er, at sproget bliver en barriere i forhold til den viden, begge personer følte, at de kom med. De var hyret til at bidrage med deres viden fra New York, hvor tempoet er højt og konkurrencen er høj. ”Kan du klare dig i New York, kan du klare dig alle steder.” Men trods dette udgangspunkt for deres erfaringer og ønskede bidrag til virksomheden blev det pludselig klart, at det var en udfordring, at de kom med deres ideer, var vant til at tænke stort fra starten og var enormt løsningsorienteret og problemknusende. De forstod ikke, hvorfor personer i organisationen ikke forstod dem, og personer i organisationen forstod ikke, hvorfor amerikanere ikke forstod dem. De talte simpelthen forbi hinanden, selvom de egentlig talte om det samme. Vores opgave i København blev derfor pludselig at lære dem, hvad man kan kalde det almindelige danske arbejdslivs politiske spil. Der, hvor frokosten starter 11.30, og man er nødt til at gå kl.16, selvom arbejdet endnu ikke er færdigt. En luksus, men også en udfordring. Specielt for New York-temperamentet, hvor arbejdet SKAL gøres færdigt på dagen eller før weekenden. Vi skulle lære dem, hvordan de store tanker ofte kan afskrække de fleste, da det kan virke for uoverskueligt og virkelighedsfjernt til at gøre det håndgribeligt her og nu.

Men hvorfor oplever vi egentligt disse forhindringer, specielt når intentionerne er internationale, og folk udefra netop bliver tilknyttet for at løfte virksomhederne til næste niveau?

Der er fantastisk mange fordele ved Danmark og det danske arbejdsmarked. Ligeså vel er der ulemper og ting, som er markant anderledes og ikke sammenligneligt med udlandet. Vi har det godt herhjemme. Men evnen til at perspektivere ens udenlandske kompetence til det danske, fortælle om det på den rigtige måde, se samarbejdet fra alle vinkler, og erkende hvornår man må tage sine kampe, er afgørende samtidig med det er en svær øvelse.

Specielt den unge generation er vokset op med en utrolig informationsstrøm gennem digitalisering og sociale medier, der gør, at vi udsættes for enorme mængder information. Og hvis vi ikke ved noget, så kan vi i hvert fald slå det hurtigt op. Men ovenstående udfordring omkring italesættelsen af ens viden og erfaring i en anderledes kontekst, findes der nødvendigvis ikke er klart svar på. Måske findes faktisk det ikke en gang i en Google-søgning.

En klog dansk gut fra Shanghai fortalte mig følgende: ”Danmark er lynhurtige til at opsnappe trends fra ’Amerika’, men det skal køres ind over tid. Vi drikker ikke matcha-the ugen efter amerikanerne gør. Måske mere et par år efter. Hvis du vil have danskeren i København til at drikke matcha-the, så server det for personen, lad ham væmmes og finde smagen mærkelig. Dernæst skal du håbe på, at personen laver en Google søgning, måske skrive om det på Facebook eller lignende og vupti, så skal der nok dukke artikler op i personens ’feed’ fremover. Næste gang i ses, så serverer du det igen og siger, at det altså ER det helt nye kombineret med, du viser en dansk trendy artikel, som understøtter det. Om personen bekræfter din trend eller ej (højst sandsynlig stadig skeptisk), så vil jeg love, at der bliver talt om det næste gang personen er sammen med venner og veninder. Nu ved han pludselig selv, hvad der er trendy.”

Pointen bag dette eksempel er er overfør bar til det indledende eksempel med de to amerikanere. Det handler om, at den viden du bringer med hjem fra udlandet, om det er det nye IT-system, en ny vinkel på projektstyring, ledelse eller strategisk positionering, så skal det oversættes til en anden kontekst. Det betyder bl.a., at de to amerikanere nu pludselig både skal være fremme i skoene, falde tilbage og give tid, samtidig med at de arbejder lidt i baggrunden og tillader stor skepsis, samt at de ikke nødvendig sidder tilbage med hele eller bare noget af æren.

Hvad er løsningen? Løsningen, mener jeg, er evnen til at artikulere ens behov uden, at det bliver trumfende eller provokerende. At øve sig på at fortælle, forklare, beskrive og nuancere er faktisk noget af det, vi bruger det meste af vores tid på, når unge kommer til os. Tid der ikke nødvendigvis handler om det faglige, men alt de aspekter der ligger rundt om det faglige fællesskab. Vi oplever, styrkelsen af ens ordforråd er en forudsætning for derfra at man selv er i stand til at handle på tingene og gøre noget ved det. Faldgruben, som jeg har hørt i DABGO, er netop, om man egentlig får brugt den samme mængde tid og kræfter på sprog og kultur, som når man rejser ud sammenlignet med når man lander tilbage i Danmark?

Jeg mener, at evnen til at navigere rundt i de mange valg, der findes i dag er svær og udfordrende på tværs af landegrænser. Men når vi samtidig bliver presset på de mest basale ting såsom at kunne kommunikere med hinanden, så bliver det ikke nemmere at overskue det store billede. Dette gælder uagtet om man rejser ud eller hjem. Eller er samme sted. Vi er så at sige meget ens – på tværs af generationer og rejsen frem og tilbage. Det svære er, når der ikke findes et entydigt svar, men måske første kommer gennem deling af perspektiver. Det kræver bare, at virksomheder og den enkelte er opmærksom på dette, og prioriterer at allokere den nødvendige tid, der skal til for at forstå hinanden på det, der rækker udover den faglige relation.

Faktaboks om de unge:

Vi tror ikke på, at man kan finde alle svar i snakken om generationer – i vores tilfælde kategoriseret som Generation Y eller Millennials. Det bliver for unuanceret, da jeg kan finde mange eksempler på bekendte som minder mig mere om gamle mænd, eller for den sags skyld teenagere, end den reelle alder på omkring 25-33 år. Men derfor kan man godt tale om måden, vi er vokset op på med en utrolig tryghed og højt forbrug. Defineret ved en forholdsvis god økonomi omkring os og meget få konflikter som verdenskrige- eller kriser, som på samme måde har påvirket ældre generationer.

Et eksempel på trygheden i vores unge generation er, at det ikke nødvendigvis giver mening at arbejde i IBM i 20 år, blot fordi det er et godt sted med muligheder resten af arbejdslivet og derefter bruge af en solid pension. Vi vil hellere udforske forskellige arbejdspladser, tale formål og mening. Men prøv at tage den gode løn og de flotte privilegier fra os, så kan det store forkromede formål hurtig blive glemt.

Min pointe er dog, at vi forventer tryghed, god økonomi og sikkerhed, men vi vil hellere tale mening, formål og muligheder fordi det er sådan vi er vokset op. Derfor kan vi også tolkes som – og være – forkælet, overambitiøse og virkelighedsfjerne – uanset vores destination.